top of page

Efterfødselsyoga (4 pladser tilbage)

Efterfødselsyoga - 6 gange. Fredage kl. 12.00-13.10. 600/750 kr.

Begynder d. 18. sep.
750 danske kroner
Location 1

Ledige pladser


Servicebeskrivelse

Efterfødselsyoga for nybagte mødre - men også for dig, der stadig ikke er kommet i gang med træningen siden du har født, eller dig, der oplever udfordringer med bækkenbunden under bevægelse. Vi integrerer efterfødselstræning med det bedste fra yogaen, og sætter særligt fokus på bækkenbunden og bækkenbundens samarbejdspartnere; åndedrætsmusklen, den tværgående mavemuskel og ballerne. En stærk bækkenbund og kernemuskulatur er en forudsætning for, at du kan fungere optimalt og på sigt komme i gang med hårdere træning – og bækkenbundstræning er andet end knibeøvelser. Vi tonser ikke derud af, men lige så stille øver vi os på at genskabe kontakt til kroppen, så vi kan lære vores efterfødselskrop at kende. De fleste vil kunne deltage 3-6 uger efter fødslen (6-8 uger ved kejsersnit). Vi starter stille op, og det er beestemt ingen forudsætning, at du har prøvet yoga før. Din baby er MEGET velkommen til efterfødselstræning. Hvis din baby sover, når du kommer, kan du trygt lade baby sove videre i barnevognen. Yogagården ligger i en aflåst går, og vognen kan stilles under et halvtag ved siden af yogasalen. Alle babyer er velkomne, både dem der græder og dem der kravler på væggene! Jeg har selv min egen baby med, der vil være knap 4 måneder ved opstart. Lad os se hvordan det går :-) Læs mere om efterfødselsyoga under 'Holdtyper'. Forløbet er 6 gange, fredage kl. 12.00 - 13.10. Pris 750 kr. OBS Er du under 30 år, er du momsfritaget. Prisen er i så fald 600 kr. for forløbet. Skriv til mig for tilmelding i så fald; yogagaarden@gmail.com Pengene refunderes ikke, men du kan frit overdrage pladsen til en anden.


Kommende sessioner


Kontaktoplysninger

  • 22798586

    yogagaarden@gmail.com


©2020 by Yogagården.

bottom of page