top of page
Denne service er ikke tilgængelig, kontakt os for mere information.

Meditationsaften (datoer på vej)

Blid yoga, åndedrætsøvelser, meditation og afspænding. Torsdag kl. 19 - 20.30.

Afsluttet
210 danske kroner
Location 1

Ledige pladser


Servicebeskrivelse

Meditationsaftener vil være en tilbagevendende aktivitet, og vil bestå af en blanding af bevægelse (fysisk yoga), åndedrætsøvelser, meditationer og afspænding. Det vi laver, vil variere fra gang til gang, men som oftest vil vi bevæge os gennem små blide fysiske yogasekvenser med fokus på at mærke og forbinde os til kroppen. Vi vil lave åndedrætsøvelser, der hjælper os med at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og som hjælper sindet med at falde til ro. Du vil blive introducereret til både ældgamle åndedrætsteknikker og til mere moderne evidensbaserede åndedrætsøvelser. Vi vil meditere sammen for derigennem at blive bedre til at se vores tanker uden at blive fanget af dem. Også her vil vi benytte os af forskellige teknikker fra gang til gang - fx nærværsmeditationer, meditationer fra forskellige traditioner, mantrameditationer mv. Som regel vil vi slutte af med afspænding, så kroppen kan lande, sindet kan hvile og så vi måske kan mærke forbindelse mellem os. Jeg glæder mig sådan til at invitere dig ind i et stille fællesskab, hvor du kan komme som du er. Ingen forventninger om præstation eller erfaring - du kan deltage uanset om du er ny til yoga og meditation, eller om du har mange års praksis bag dig. Du skal blot have lyst til at udforske stilheden, kroppen, sindet og nærværet sammen. I en hverdag, der ofte bevæger sig hurtigt, med to-do-lister, krav om effektivitet og præstation, kan dette være dit lille stille oprør: Din (og vores fælles) stund, hvor der bliver plads til at mærke, hvad der i virkeligheden er værdi- og meningsfyldt i det ene liv vi har. Pengene refunderes ikke, men du må gerne give pladsen til en anden, skulle du blive forhindret, bare du giver mig besked. Pris 210 kr. inkl. moms.


Kontaktoplysninger

  • 22798586

    yogagaarden@gmail.com


©2020 by Yogagården.

bottom of page