Meditationsseminar med Svend Trier
Meditation - en rejse tilbage til dig selv. 1-dags seminar med Svend Trier. Kl. 11.00 - 17.00.
Ledige pladser
Servicebeskrivelse
Meditation - en rejse tilbage til dig selv - 1-dags-seminar med meditationslærer Svend Trier lørdag d. 31. oktober kl. 11.00 - 17.00. "In meditation you become silent and remain at rest in your own true Self". - Amma Hvad enten du er nybegynder eller øvet mediterende kan du have stor glæde af dette 1-dags-seminar med meditationslærer Svend Trier. Du lærer forskellige redskaber til at reducere den indre mentale støj og finde frem til en naturlig stilhed, ro og indre glæde, som du kan tage med dig ud i dagligdagen. Du lærer desuden, hvordan du forholder dig til forskellige udfordringer i forbindelse med din meditationsudøvelse - f.eks. rastløshed, indre uro og tankemylder eller en tendens til at falde i søvn. Seminaret vil også komme ind på, hvorledes du bedst kan integrere den meditative bevidsthed i dit aktive liv. Svend Trier har selv mediteret dagligt siden 1967 og har erfaring med mange forskellige meditationsformer. Han har en bred og usekterisk tilgang til emnet og har undervist i meditation i mere end 50 år. Han er bl.a. forfatter til bogen Meditation – en rejse tilbage til dig selv (Politikens Forlag), som er solgt i over 20.000 eksemplarer Som Svend Trier forklarer, er meditation ikke et entydigt begreb, men dækker over mange forskellige metoder, skoler og retninger. Det kan være vanskeligt for nybegyndere at orientere sig i dette brogede landskab og finde ud af, hvordan man bedst kan komme i gang med at meditere. Her vil Svend Trier give nogle brugbare guidelines og desuden føre deltagerne igennem guidede meditationer, som kan give en dybere oplevelse af, hvad autentisk meditation går ud på. Seminaret holdes her i Yogagården. Der vil være tæpper, yogapøller og stole til rådighed. Der serveres vand, kaffe og te i løbet af dagen. Du må gerne medbringe en madpakke og ellers er der mulighed for at købe frokost i nærheden. Book til earlybird-pris inden 01.09.26; kr. 875 inkl. moms. Herefter stiger prisen til kr. 1050. Pengene gives ikke retur, men du er velkommen til at give pladsen til en anden, skulle du blive forhindret.
Kommende sessioner
Kontaktoplysninger
22798586
yogagaarden@gmail.com



