top of page
Søg
Forfatters billedeyogagaarden6

HAR DU FOR TRAVLT TIL YOGA?

De fleste yogaklasser slutter med en afspænding. Ofte er det 10-15 minutter i den stilling, der hedder Savasana, hvor du ligger på ryggen på gulvet, med benene strakt frem og armene ned langs siden af kroppen. Da jeg begyndte til yoga for mere end 15 år siden i et fitnesscenter, kunne jeg ofte finde på at snige mig ud fra en yogaklasse, når vi nåede til Savasana. Min tanke var, at tiden var bedre givet ud med noget andet end at ligge på ryggen og slappe af. Jeg havde lavet den fysiske træning, og ved at smutte ud fra klassen inden afspænding kunne jeg nå i bad før de andre og hurtigere på arbejde eller hjem fra arbejde. Jeg tror mange kender denne følelse. I en travl hverdag vil vi gerne have noget ud af hvert eneste øjeblik, og derfor oplever vi, at det kan være svært bare at ligge på gulvet og slappe af - og måske kan det endda være svært at prioritere yoga fremfor fx løb, fordi det ‘får jeg mere ud af’. I dag fylder afspænding og meditation en lige så stor del af min yogapraksis som yogastillingerne. Det er nemlig særligt her, at yogaen bliver noget andet og mere end styrke- og strækøvelser. Det er her, du giver plads til at mærke din krop og dit åndedræt og giver dig selv en pause fra tankerne - og ofte er det også efter Savasana, at nye tanker og ideer opstår.

Oplever du, at du også at du har for travlt til ‘bare at ligge der’? Eller måske endda for travlt til at dyrke yoga? Så er det måske netop det, du har allermest brug for:-)


21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page