Ja, det kan man vel egentligt godt, men at være god til yoga har ikke noget at gøre med, om man kan tage benene bag nakken, stå på hovedet, eller hvor flot og smidig man ser ud i forskellige avancerede yogastillinger. Øget smidighed - sammen med styrke, stabilitet og smertelindring - er nogle af de gode (side)effekter, du opnår ved at dyrke yoga, men det er ikke (og det har aldrig været) formålet med yoga at opnå ekstrem smidighed - ligesom det bestemt ikke er en forudsætning, at du er smidig for, at du kan dyrke yoga.
Yoga handler om at øve sig i at bringe sindet i ro, om at være nærværende og give slip på tanker og fortolkninger, om at øve sig i bare at være - og at acceptere tingene som de er. De fysiske øvelser hjælper os med at være til stede i nuet, i vores praksis, og de giver os en en øget kropsbevidsthed, der hjælper os til at mærke, hvordan vi har det. At asana (de fysiske stillinger) er en essentiel del af den yoga, der praktiseres i vores tid i vesten er tydelig for enhver, men i langt de fleste af nutidens yogaformer er det stadig den mentale, meditative praksis, der er er udgangspunktet. Hvis man skal tale om at være god til yoga handler det derfor nok i højere grad om, at man har en vedvarende praksis, at man har lært at lytte til sig selv og sin krop, at man kan mærke, at yogaen hjælper en med øget nærvær, og at man for længst er holdt op med at fokusere på at være god.
Betyder det så, at hovedstand og spagat ikke er yoga. Nej, det er også yoga - i hvert fald når man taler om yoga i nyere vestlig forstand. De seneste 100 år har de fysiske stillinger præget yogaen i stor grad - og mange mere eller mindre akrobatiske stillinger er (kan være) en del af en yogapraksis. Og denne type stillinger kan være særdeles gavnlige, både på grund af gode fysiske effekter, men også fordi det at lege med en udfordrende stilling, hjælper dig med at fokusere din opmærksomhed. Hvis du laver en serie af balance-stillinger eller øver dig i en hovedstand, vil det ofte være svært at tænke på så meget andet imens. Og på denne måde skaber du et øjeblik af nærvær, uden at dine tanker kan fokusere på, hvad du har lavet på arbejde, eller hvad du skal have at spise til aften - lidt ligesom (for mit vedkommende) hvis jeg skulle lære at strikke eller løse sudoku.